Den teoretiske ramme i ICS

 

ICS bygger overordnet på et systemisk teoretisk fundament. Det vil sige, at samspillet og interaktionen er det teoretiske perspektiv - BARNETS ADFÆRD SKAL ALTID SES UD FRA DEN KONTEKST, SOM BARNET BEFINDER SIG I. Barnets trivsel og udvikling, forældrenes kompetencer og netværket skal ses som et samlet hele.

 

Der er i ICS-forståelsen tre centrale teoretiske rammer:

 

  1. Den økologiske udviklingsteori
  2. Tilknytningsteori
  3. Resiliens

 

Ad 1. Den økologiske udviklingsteori (Uri Bronfenbrenner)

 

I den økologiske udviklingsteori beskrives miljøet som cirkler, der indbyrdes er forbundet med hinanden. De er altid i bevægelse, og influerer gensidigt på hinanden. Der lægges i denne teori vægt på helhed og sammenhæng.

 

Der skelnes mellem 5 cirkler/systemer, som alle har mere eller mindre nærhed til barnet. De 5 systemer danner rammen om at beskrive og analysere barnets opvækstbetingelser i et foranderligt miljø.

 

De 5 systemer:

 

  1. Mikrosystem - Det nære system som barnet befinder sig i (”ansigt til ansigt”) til daglig – det konkrete udviklingsmiljø.
  2. Meso-system - Samspillet og forbindelser mellem mikrosystemerne.
  3. Ekso-system - Miljøer, der indirekte kan påvirke mikro- og mesosystemet (der, hvor barnet ikke er til stede, fx fars arbejdsplads eller det tværfaglige møde om barnet).
  4. Makro-system - Politiske og kulturelle forhold, sociale organisationer. Systemet overrisler de andre systemer.
  5. Kronar-system – Historisk tidslinje, personlig tidslinje og generations tidslinje.

 

Ad 2. Tilknytningsteori (John Bowlby, Daniel Stern, Winnicot)

 

Tilknytningsteorien giver en grundlæggende forståelse af, hvordan barnets primære tilknytning til de nære omsorgspersoner har betydning for barnets psykologiske udvikling. Fokus er her på det tætte psykologiske bånd, der opstår mellem barnet og dets primære omsorgspersoner. Fokus er desuden på, at udviklingen foregår relationelt.

 

Indenfor tilknytningsteorien er det en grundantagelse, at barnet fødes som et socialt væsen, og at det har et medfødt beredskab, der sikrer det beskyttelse og regulerer dets samspil med omsorgspersonerne. Barnets personlighedsmønster er relateret til de medfødte forudsætninger, og udviklingen af disse i samspillet med de nære relationelle erfaringer. Der er således tale om en dialektisk proces mellem barnets biologiske dispositioner og barnets erfaringer med tilknytning. Denne dialektiske proces har betydning for barnets tilknytningsadfærd og dets neurologisk udvikling.

 

Man taler indenfor tilknytningsteorien om forskellige former for tilknytning – utryg og tryg tilknytning. Barnets tilknytningsadfærd har betydning for, hvordan barnet indgår i relationer med andre.

 

Ad 3. Resiliens (Rutter)

 

Resiliens er de processer, der bevirker, at udviklingen hos et barn når et tilfredsstillende resultat til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for problemer eller afvigelser. Man kan med andre ord kalde det for barnets POSITIVE MESTRING AF EN UDVIKLINGSMÆSSIG BARRIERE. Resiliensforskningen er i stadig udvikling.

 

OVERSIGT OVER DE CENTRALE RISIKO- OG BESKYTTENDE FAKTORER:

 

RISIKOFAKTORER

 

BESKYTTENDE FAKTORER 

   

Individ/barnet Individ/barnet

 

  • Vanskeligt temperament
  • Svage verbale og sociale færdigheder
  • Kognitive problemer: lav intelligens, indlæringsvanskeligheder, mangelfuld social kognition
  • Neurobiologisk/genetisk svigt eller skade
  • Hyperaktivitet og koncentrationsvanskeligheder
  • Usædvanlig høj forekomst af aggressiv og oppositionel adfærd 

 

  • Gode verbale færdigheder
  • Gode sociale færdigheder
  • Høj intelligens, dygtighed i skolen
  • Evne til at løse problemer, humor, tålmodighed, udholdenhed og initiativ
  • Afbalanceret (ikke hidsigt) temperament/evne til at kontrollere impulser og følelser
  • Evne til at forstå og komme overens med andre
  • Usædvanlige evner, fx musiske eller sportslige

 

Kontekst/familie og omgivelser

 

Kontekst/familie og omgivelser

 

  • Forældre-barn relationen: mangelfulde opdragelsesmetoder, mangelfuld kvalitet i forældre-barn relationen, uklare grænser og forventninger til barnet, manglende overblik og styring
  • Vold/misbrug i hjemmet: Fysisk straf, seksuelt misbrug, omsorgssvigt
  • Forældrenes psykopatologi: Forældres depression, forældres misbrug, forældres kriminalitet
  • Familiestruktur: Skilsmisse eller forældrekonflikter, enlige forældre, unge forældre, stor familie, lav socialøkonomisk status
  • Problematiske venskabsrelationer: tilknytning til andre med antisocial adfærd, afvisning fra jævnaldrendes side
  • Mangelfuldt skolemiljø og tilknytning til skolen
  • Mangelfulde socioøkonomiske forhold: økonomi, bolig og svagt netværk og social kontrol

 

  • Forældre-barn relationen: Tidlig og tryg tilknytning til mor og/eller far, få separationer fra omsorgspersonen, god relation mellem forældre og barn
  • Adækvate opdragelsesmetoder, god omsorg og tilsyn
  • Godt helbred hos moderen
  • Mulighed for fritidsinteresser, tilknytning til prosociale jævnaldrende/venner
  • Gode skoleforhold, positive relationer til en lærer, ydre støtte fra naboer og lærere
  • Fravær af fattigdom og fravær af store sociale forskelle
  • Socialt fællesskab og social kontrol 

 

Kvalitet i sagsbehandlingen – en håndbog i anvendelse af ICS og udredningsværktøjet

 

SoS (Signs of Safety)

 

SoS blev udviklet i 90erne af Andrew Turnell og Steve Edwards, og er oprindeligt inspireret af den løsningsfokuserede og strategiske korttidsterapi. Metoden er over årene tilpasset og justeret til den form, vi kender i dag.

Metoden er systemisk og løsningsfokuseret, og bruges til at skabe gode samarbejdsrelationer med forældre og professionelle. Der er fokus på den gode samarbejdsrelation uden, at alvoren i vanskelighederne for det udsatte barn eller den unge minimeres. Metodens fokus på undtagelser fra bekymringer - tegn på sikkerhed, - giver mulighed for, at der kan foretages en balanceret risikovurdering.

Metoden fokuserer på at inddrage familiens netværk som led i at løse vanskelighederne. Forældrenes forståelse for den professionelles bekymring, som formidles gennem et konkret ”bekymringsudsagn”, skal motivere familien til at inddrage deres netværk. Familiens netværk skal i samarbejde med forældrene og de professionelle skabe sikkerhed for barnet/den unge.

I SoS arbejdes der i høj grad med brug af netværksmøder, hvor netværket bliver bekendt med bekymringerne. Til forskel fra andre samarbejdsmøder, hvor en stor del af tiden bliver brugt på at drøfte bekymringer, skal det private og det professionelle netværk samarbejde med familierne om at skabe positive forandringer.

Ligesom ICS tager SoS udgangspunkt i risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer, og metoden danner grundlag for en vurdering af; hvad der bekymrer, hvad der fungerer og hvad der - på baggrund af en vurdering ud fra disse - konkret skal ske.

SoS danner grundlag for strukturen på netværksmøder i Brønderslev Kommune. Møderne afholdes med stram struktur, som sikres gennem en sagsneutral mødeleder, som styrer mødet.  Skemaet nedenfor illustrerer mødestrukturen.

 

SOS Formål

 

LØFT (Løsningsfokuseret Tilgang)

 

Den Løsningsfokuseret Tilgang er udviklet i 80erne af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg, og læner sig op af den systemiske ikke-vidende position. – Fokus er på at hjælpe borgeren til at blive ekspert på eget liv ved at have opmærksomhed på borgerens referenceramme i stedet for terapeutens egen forforståelse.

 

Den løsningsfokuserede spørgeteknik har til formål at åbne op for en anerkendende og konstruktiv dialog med familien. Den professionelle indtager en nysgerrig rolle for at samle information om bekymringer og tegn på sikkerhed for barnet/den unge.

 

En grundsten i den løsningsfokuserede tilgang er at sætte fokus på det, der allerede fungerer. Målet er at skabe forandring ved at finde de øjeblikke eller episoder i familiernes liv, hvor problemet er fraværende.

 

Det er vigtigt, at afdækningen af forholdene omkring barnet/den unge foretages gennem spørgsmål til familiens og de professionelles forståelser af forholdene. At der findes undtagelser fra problemerne - det, der fungerer, - og at dette forstærkes, så muligheden for at gøre mere af ’det der fungerer’ udfoldes. Fx "Hvad fungerer? Hvordan fik I det til at ske/fungere? Hvem har lagt mærke til det?"

 

I LØFT anvendes der ligeledes skalaspørgsmål i afdækningen af forholdene. Fx "Forestil dig en skala fra nul til ti, hvor nul er lig med, at Jonas ikke længere kan gå i skolen, og ti er lig, at der ikke er nogen bekymring for Jonas' skolegang. Hvor er du på skalaen i dag?"

 

Ved at anvende den spørgende tilgang inviteres alle til at deltage i løsning af problemerne.  En væsentlig pointe i LØFT er, at det ikke nødvendigvis er de professionelle, der har de rigtige svar. I LØFT går facts altid forud for forståelse, og i processen går beskrivelse forud for refleksion og vurdering.

 

Helt konkrete redskaber som anvendes i denne sammenhæng er; Roadmap, De 3 huse (til børnesamtaler),  Familienetværkscirklen, skaleringer gennem følelsesbarometer 0-10 eller Smileys.

 

Læs mere

De tre domæner